Daugbjerg Kalkgrube byder på legender

Daugbjerg Kalkgrube byder på legender

Sanne Holmvang

Marketing Manager, Danmark
22/11/2022
3
minutter

Kom med under jorden, til en konstant temperatur på 8 grader året rundt i Skandinaviens ældste kalkmine. Daugbjerg kalkgrube var i gamle dage en vigtig kilde for kalk der blev brugt i byggerier, i dag er det samlingspunkt for adskillige events hvert år. 

2022 bød på en ny tid for kalkgruberne og den nye forpagter

Carsten har siden januar 2022 været forpagter af Daugbjerg Kalkgruber. Men gruberne var ikke nye for ham da han overtog den daglige drift, inden da havde han haft sin gang i gruberne som guide siden 2004. 

Da en af hans ældste børn, for et par år siden blev syg, besluttede Carsten sig for at det var familien der kom i første række, og at der skulle være mere tid til at gøre ting som familie. 

På daværende tidspunkt arbejdede han som pædagog, han tog derfor orlov for at være der for sit barn. Da hverdagen vendte retur kunne han godt mærke at hans drivkraft og passion havde flyttet sig. Han besluttede sig derfor efter sygdomsforløbet at snakke med daværende ejer af gruberne. De havde tidligere snakket om, hvorvidt Carsten skulle være en større del af foretningen. Da han kom og sagde at skulle det være så skulle det være nu, begyndte det hele at falde på plads. Og i januar kunne han så overtage rollen som forpagter. 

Et familie projekt 

Til dagligt er Carsten ene mand på pinden i Daugbjerg Kalkgruber. En turistattraktion i Midtjylland der hvert år byder 10.000 gæster velkommen i gruberne til en oplevelse. Her kan fortællingen om Jens Langkniv få lov at udspille sig, under grubernes lofter hvor flagermusene bor. 

Carsten har før han overtog forpagter rollen guidet adskillige skoleklasser, familie udflugter og andre besøgende rundt i gruberne med fortællingerne om hvad de mystiske grotter bliver brugt til, og hvad de har huset tilbage i tiden. 

I dag nyder han fortsat godt af, at kunne tage gæsterne med ned i gruberne, ved siden af at han også passer kiosken og den daglige drift. 

Hele familien er med til at gøre det til et sted der fungerer. Hans kone står for bogholderiet, de to ældste hjælper til når det passer ind mellem venner og skole og den yngste spreder energi og smil for alle besøgende.

En kalkgrube og ikke en guldgrube

Hos Daugbjerg Kalkgruber er det oplevelsen der er i fokus. Det har derfor været målet at slå det endnu mere fast efter Carsten overtog. Daugbjerg Kalkgruber har også en samlingssal, og har i 2022 haft stor succes, da en dansk/australsk sangerinde gæstede gruberne med en intimkoncert for 50 gæster. 

Det første år som forpagter har også budt på adskillige nye erfaringer, da arbejdsbeskrivelsen nu strækker sig fra at kunne friturestege pomfritter i kiosken til at kunne fange og interagere med de besøgende nede i gruberne.
Hvert år bliver der lavet flere events, noget Carsten og familien ønsker at opretholde, men også at gøre endnu mere i. Tanken med Daugbjerg Kalkgrube er ikke at komme op på samme mængde besøgende som hos den nabo liggende kalkgrube, målet er i stedet for at holde den autentiske oplevelse høj ved hvert arrangement. 

Daugbjerg Kalkgruber tilbyder derfor muligheden for at sove i gruberne, gå i Jens Langknivs fodspor rundt i de buede gange, eller spotte sovende flagermuse. Dertil kommer en række særlige event som kalkmineløbet, mulighed for teambuilding og leje af festlokale. Carsten håber på endnu flere koncerter, foredrag og begivenheder fordelt i gruberne og festlokalet. 

Læs meget mere om åbningstiderne og de mange muligheder på deres hjemmeside daugbjergkalkgruber.dk

Related posts