Generelle vilkår og betingelser

Disse generelle vilkår og betingelser gælder fra den 5. december 2018

1. Parter

Disse generelle vilkår gælder for kredit som efter godkendt ansøgning bevilges erhvervskunden (Kunden) af Qred, filial af Qred AB. Sverige, CVR-nummer: 38972294 (Qred)

2. Generelt

Disse generelle vilkår gælder for og er en integreret del af aftalen om kredit mellem Kunden og Kreditor (Qred), som omhandler Kundens ret til disponere over det bevilgede kreditbeløb (Kreditten). Kreditaftalen og disse generelle betingelser og vilkår indgås ved, at den eller de tegningsberettigede for Kunden, på grundens regning, accepterer vilkårene i Kreditaftalen, og ved at Kreditor godkender Kundens kreditansøgning. Kreditaftalen og disse generelle vilkår fastsætter samtlige vilkår for Kreditten.

3. Virksomhedsinformation

Qred er et finansielt institut, som er registreret hos Finanstilsynet i forhold til Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme jf. § 48, stk. 1. Virksomheden tilbyder erhvervslån og dermed aktiviteter forbundet med dette.

4. Kreditansøgning

Kreditansøgning sker via internettet på Qreds hjemmeside (qred.com/dk/). Qred meddeler Kunden om eventuelt kredittilsagn elektronisk. Det er en betingelse for bevilling af kredit, at Kunden er dansk juridisk person, og at Kunden repræsenteres af den eller de tegningsberettigede. Kunden er ansvarlig for, at de oplysninger, de videregiver til Qred, er korrekte, og at eventuel fuldmagt ved behov udstedes. Den eller de tegningsberettigede for Kunden og Kautionister skal identificere sig elektronisk identificering såsom NemID eller på anden måde, som Qred måtte kræve.

5. Kreditvurdering

Kreditbevilling baseres på en individuel kreditvurdering og besluttes ensidigt af Qred. Kreditten bevilges kun, hvis Kunden efter Kreditors opfattelse har de økonomiske forudsætninger for at gennemføre Kreditaftalen. Qred forbeholder sig retten til at afvise en ansøgning eller foreslå og bevilge en lavere kredit end det beløb, som Kunden har ansøgt om.

6. Kreditaftalens løbetid

Kreditaftalen er gældende fra det tidspunkt, hvor Kreditten udbetales, og indtil det fulde beløb forfalder til betaling. Forfaldsdatoer for betaling af Kreditten fremgår af “My Qred” på Qreds hjemmeside. Bevilget kredit indebærer Kundens ret til at låne et kreditbeløb angivet i Kreditaftalen, som udbetales af Qred til en dansk bankkonto angivet af Kunden i Kreditaftalen. Udbetaling sker hverdage kl.9.00-17.00. Qred kan bevilge Kunden en ny kredit efter en ny ansøgning og en særskilt kreditvurdering.

7. Tilbagebetaling

Kreditten skal tilbagebetales i overensstemmelse med løbetiden angivet i Kreditaftalen. Kunden skal tilbagebetale Kreditten månedligt med de beløb angivet i Kreditaftalen. Fakturerede beløb skal være Qred i hænde senest på forfaldsdagen ved indbetaling på en af Kreditor anvist bank- eller girokonto. Forsinket betaling er en væsentlig misligholdelse af Kreditaftalen og medfører, at Qred er berettiget til at kræve Kreditten indfriet straks, ligesom det kan påvirke mulighederne for at blive godkendt til Kredit hos Qred i fremtiden. Forfaldsdato / forfaldsdatoer, beløb og Kreditors bank- eller girokonto fremgår blandt andet på “My Qred” på Qreds hjemmeside.

8. Månedsgebyr

Kunden skal til Kreditor betale et fast månedsgebyr, som fremgår af Kreditaftalen. Månedsgebyret er, med forbehold for eventuelle ændringer, jf. punkt 11 nedenfor, fast fra det tidspunkt, hvor Kreditten udbetales og indtil det fulde beløb er indfriet. Månedsgebyret betales i hele Kreditaftalens løbetid, og indtil Kreditten er fuldt indfriet.

9. Gebyrer og renter

Såfremt Kunden ikke foretager rettidig betaling af afdrag, renter eller månedsgebyrer mv., vil Qred opkræve gebyrer i overensstemmelse med rentelovens regler, herunder rykkergebyrer, morarenter og inkassogebyrer.Morarenterne er fastsat i Kreditaftalen og fremgår på ”My Qred” på Qreds hjemmeside. I tilfælde af misligholdelse, er Kunden forpligtet til at betale omkostninger forbundet med inddrivelse af Kreditors tilgodehavende, herunder inkassoomkostninger, advokatomkostninger, mv.

10. Afregning og tidligere gæld

Kreditor er berettiget til at afregne samtlige udestående månedsgebyrer, samt andre omkostninger, gebyrer og morarenter, inden betaling af hovedstolen sker. Såfremt Kunden har ubetalte gebyrer og/eller andre udeståender fra tidligere kreditter hos Kreditor, er Kreditor berettiget til at foretage betaling af disse udeståender med Kundens nye bevilgede Kredit, på det tidspunkt, hvor den nye Kreditaftale træder i kraft.

11. Uforudsete omkostninger

Hvis Kreditors virksomhed skulle blive påvirket af uforudsigelige omkostninger på grund af lovgivningsmæssige beslutninger, lovgivning, kreditpolitiske foranstaltninger, ændrede låneomkostninger eller andre forhold, der er uden for rammerne af Kreditors kontrol, eller som Kreditor ikke med rimelighed kunne forudse, da Kreditaftalen blev indgået, har Kreditor ret til at ændre månedsgebyrer. En sådan ændring i månedsgebyr kommunikeres til kunden via e-mail og på “My Qred” på Kreditors hjemmeside senest to (2) måneder før, ændringen træder i kraft.

12. Tilbagebetalingsplan

Kunden har ret til efter anmodning og uden beregning i Kreditaftalens løbetid at modtage en betalingsplan med angivelse af betalingsfrister for afdrag, gebyrer, m.v. Disse oplysninger kan også findes på “My Qred” på Kreditors hjemmeside.

13. Fakturering og betaling

Kreditor sender månedsvis en faktura til Kunden på e-mail. Fakturaerne sendes senest otte (8) dage før forfaldsdato. Fakturaerne indeholder blandt andet oplysninger om kreditbeløb, månedsgebyrer og det totale beløb, der skal betales i den aktuelle måned. Betaling skal ske i så god tid, at betalingen er modtaget på den af Kreditor anviste bank-eller girokonto senest på den forfaldsdato, der er angivet på fakturaen.

14. Valuta

Kunden er forpligtet til at betale det månedlige gebyr, og hvis det er relevant, morarenter, gebyrer og eventuelle andre omkostninger og gebyrer i forbindelse med kredit og kreditaftale i danske kroner (DKK). Dette gælder også for førtidig indfrielse af lån jævnfør punkt 17.

15. Kundens erklæringer

Kunden erklærer følgende:

15.1 Juridisk status

Kunden er ifølge dansk ret en gyldig eksisterende juridisk person. Kunden erklærer, at Kreditten skal anvendes i overensstemmelse med Kundens registrerede formål, som udelukkende indgår i forretningsaktiviteterne. Kundens selskab ved indgåelsen af Kreditaftalen tegnes af den eller de personer som har tegningsret til at binde Kunde til denne Kreditaftale.

15.2 Kundens legitimation

Kunden har truffet alle de nødvendige beslutninger og er berettiget til at indgå Kreditaftalen, der indeholder gyldige og bindende forpligtelser for Kunden, og som kan gøres gældende over for Kunden i henhold til Kreditaftalen. Kundens opfyldelsen af sine forpligtelser i henhold til Kreditaftalen er ikke i strid med Kundens vedtægter.

15.3 Tilladelse

Alle nødvendige samtykker, beslutninger og godkendelser er modtaget for Kunden til at indgå og overholde sine forpligtelser i henhold til Kreditaftalen, og sådanne samtykker, beslutninger og godkendelser er gyldige.

15.4 Oplysninger

Alle oplysninger Kunden har videregivet til Qred er nøjagtige, fuldstændige og ikke misvisende.

15.5 Hvidvask og terrorfinansiering

Kunden har leveret nøjagtige og fuldstændige oplysninger i henhold til Hvidvaskloven.

16. Qreds forbeholder sig retten til at opsige kreditaftalen og anmode om indfrielse før tid, såfremt en af følgende omstændigheder foreligger:

  1. Kunden har ikke opfyldt sine forpligtelser i henhold til Kreditaftalen eller i øvrigt over for Qred.
  2. Der er rimelig grund til at antage, at Kunden ikke vil opfylde sine betalingsforpligtelser over Qred.
  3. Det står klart, at Kunden søger at unddrage sig at betale Kreditten;
  4. Kunden er eller anses i overensstemmelse med gældende lovgivning at være insolvent eller indrømmer sin manglende evne til at betale sin gæld, når den forfalder, standser sine betalinger eller indleder forhandlinger med kreditor om akkord eller anden gældsordning.
  5. Kunden har givet urigtige eller vildledende erklæringer uanset art uden at have berigtiget disse (hvis berigtigelse er mulig) inden for ti (10) dage efter at Kunden bliver opmærksom på det; eller
  6. Kreditaftalen helt eller delvist findes ugyldig eller ophører med at være gyldig.

Ved opsigelse af kreditten giver Qred kunden mindst 10 dages varsel. Ved opsigelse forfalder hele det udestående beløb til fuld indfrielse og udestående renter og gebyrer kapitaliseres. Ved opsigelse i henhold til denne paragraf 16 gælder disse almindelige vilkår så længe det fulde beløb ikke er indfriet.

17. Førtidig indfrielse

Kunden har ret til uden et særligt gebyr at indfri hele kreditten tilbage før tid. Ved en sådan før tid indfrielse skal kunden betale det aftalte månedsgebyr for Kreditten for perioden til og med den måned, hvor den førtidige indfrielse sker.

18. Overdragelse af kredit

Kreditor har ret til at overdrage eller pantsætte sine rettigheder i henhold til kreditaftalen til en anden part uden forudgående godkendelse fra Kunden. Kunden er ikke berettiget til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til Kreditaftalen til tredjemand uden Kreditors forudgående skriftlige samtykke.

19. Vilkårsændring

Qred er berettiget til at ændre lånevilkårene for eksisterende kunder uden forudgående godkendelse fra Kunden. I tilfælde af ændringen af vilkår er af afgørende betydning, skal Qred underrette Kunden herom senest en (1) måned, før ændringen af vilkårene træder i kraft. Hvis Kunden ikke accepterer vilkårene, har Kunden ret til at opsige aftalen straks og gratis, jf. § 17. Hvis opsigelsen ikke er foretaget inden datoen for ikrafttræden, anses Kunden for at have godkendt disse.

20. Ansvarsbegrænsning

Qred er ikke ansvarlig for skader som følge af en ændring i dansk eller udenlandsk lov, danske eller udenlandske myndigheder, krigshandlinger, strejker, blokader, boykot, lockout, naturkatastrofer, hærværk, forstyrrelser i post, telefon, fax eller e-mail-trafik eller distribution af elektricitet eller andre lignende begivenheder, som ligger uden for området for kontrol (kaldet force majeure). Forbeholdet med hensyn til strejker, blokader, boykot og lockout, eller andre lignende forhold gælder, selv om Qred er genstand for sådanne foranstaltninger. Qred er ikke i nogen tilfælde erstatningsansvarlig for indirekte tab, skader, følgeskader og / eller tabt fortjeneste

21. Selvskyldnerkaution

Enhver Kredit er betinget af, at Kundens ejer afgiver selvskyldnerkaution til sikkerhed for betaling af Kreditten. Såfremt Kunden har flere ejere, skal disse hæfte solidarisk som selvskyldnerkautionister.

22. Ændring af kontaktoplysninger

Kunden og Kautionisten skal straks underrette Qred om enhver ændring af navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse eller andre oplysninger, der kan betragtes som relevante for Qred og/eller for Kreditaftalens gennemførelse. I tilfælde af der foretages ændringer i forhold til de oplysninger, som kræves i hvidvaskloven (se afsnit 27 nedenfor), skal Kunden straks underrette Qred om denne ændring.

23. Ejerforhold

Ændres ejerforholdene hos Kunden, skal Kunden straks underrette Qred og give Qred enhver information, som Qred anmoder om. Kunden skal oplyse ejere, som direkte eller indirekte, ejer 25% eller mere af kapitalandelene eller stemmerettighederne i Kunden eller som på anden måde udøver kontrol over Kunden.

24. Kommunikation

Kreditor kommunikerer til Kunden i henhold til disse vilkår og betingelser via e-mail til Kundens angivne e-mailadresse eller, hvis Qred finder det hensigtsmæssigt, via ethvert andet medium samt på Kreditors hjemmeside. En meddelelse anses for modtaget af kunden senest syv (7) dage efter publikation på “My Qred” Kreditors hjemmeside.

25. Klager og tvister

Klager vedrørende kreditten eller Qreds aktivitet kan indgives til Qreds kundeservice telefonnummer 89 87 10 06 eller meddeles til Qred via e-mail support@qred.dk eller på adressen Qred, filial af Qred AB, Sverige, Boks 309 Fruebjergvej 3, 2100 København. Dansk ret er gældende for Kreditaftalen og disse generelle vilkår. Tvister skal afgøres af de ordinære domstole i Danmark med Københavns Byret som værneting.

26. Privatliv og håndtering af personlige oplysninger

Indsamling og behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning om behandling af personoplysninger. Oplysninger behandles hovedsageligt med det formål at Qred skal kunne kontrollere identitet samt udføre en kreditvurdering for at kunne leve op til gældende hvidvasklovgivning. For en mere detaljeret beskrivelse, se venligst Qreds privatlivspolitik. Ved at godkende aftalen bekræfter Kunden at have modtaget og læst privatlivspolitiken.

27. Hvidvask

Qred, filial af Qred AB, Sverige’ (CVR nr. 38 97 22 94) er som et finansielt institut registret hos Finanstilsynet i henhold til hvidvasklovens § 48, stk. 1 forpligtet til at følge Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). Ifølge Hvidvaskloven er Qred forpligtet til at opnå kundekendskab for at forhindre hvidvask og terrorfinansiering. Derfor vil både nye og eksisterende kunder opleve, at vi stiller en række spørgsmål, som belyser virksomhedens forretning samt kundens identitet. Som kunde kan man opleve, at vi kræver yderligere dokumentation, som belyser pengenes oprindelse eller formålet med lånet.

Ved at indgå Kreditaftalen forpligter Kunden sig til at levere de oplysninger, som Qred har anmodet om for at opfylde kravene i gældende lovgivning. Qred har ret til at annullere aftalen eller afvise en kredit til Kunden, hvis verficering eller dokumentation af oplysningerne ikke kan opnås.

Heading

In English