Hvad er renten på et lån hos Qred?

Hvad er rente?

Når du tænker på ‘lån’, tænker du sikkert også på ‘rente’. Renten er prisen, som du betaler for at låne penge. Den angives som regel i procent og svarer til en procentdel af det lånte beløb. Renten kan være enten fast eller variabel, og afhænger af faktorer som:

  • Låntagers kreditværdighed
  • Låntagers økonomi
  • Lånets løbetid
  • Det aktuelle lånemarked

Hvad er renten på et Qred lån?

Hos Qred bank opererer vi ikke med renter, men i stedet for med et fast månedsgebyr.

Månedsgebyret for et lån er meget individuelt for hver enkelt låntager og afhænger af en Q-score baseret på faktorer såsom:

  • Låntagers kreditværdighed
  • Låntagers økonomi
  • Virksomhedens omsætning
  • Lånets løbetid
  • Lånebeløbet

Månedsgebyret er den eneste omkostning ved at optage et lån til erhverv hos Qred, og den betales kun så længe lånet er aktivt.

Indfri dit lån før tid og spar penge

Måden vi fastsætter dit månedsgebyr, er ved at kigge på blandt andet de ovenstående faktorer. Herudfra udregnes et samlet beløb for, hvad det vil koste at låne pengene. Det samlede beløb fordeles derefter jævnt ud på antallet af måneder, som lånet vil løbe over.

Men siden du kun betaler et månedsgebyr for de måneder, hvor lånet er aktivt, så kan du ved en tidlig tilbagebetaling spare månedsgebyret for hver måned, som du ikke længere har dit lån.

Lad os kigge på et eksempel:

Hvis lånebeløbet er 120.000 kr. med en løbetid på 18 måneder og en samlet omkostning på lånet på 27.000 kr., svarer det til et månedsgebyr på 1.500 kr.

Indfrielse efter 18 måneder:

18 måneder x 1.500 kr. = 27.000 kr.

Indfrielse efter 12 måneder:

12 måneder x 1.500 kr. = 18.000 kr

Ved indfrielse af lånet før tid, har du derved sparet 9.000 kr.

Hvad er forskellen på de traditionelle banker og Qred?

Der findes et væld af muligheder, når du skal ud på lånemarkedet. Derfor er det godt at vide, hvad forskellene er, når du skal vælge en långiver.

De traditionelle banker

De traditionelle banker har ofte mulighed for at tilbyde fordelagtige renter på dine lån, og det kan være rart at tage et lån hos en bank, hvor du i forvejen har en relation. Til gengæld kan det være svært for små- og mellemstore virksomheder at blive godkendt til et lån, og hvis man har held med at få banken i tale, er ansøgningsprocessen ofte en langtrukken affære. Dette skyldes blandt andet at de traditionelle banker er underlagt strenge krav og retningslinjer, som skal opfyldes, for at de kan godkende et lån.

Processen kan være en tabubelagt og nedslående oplevelse for særligt nye og små virksomheder, som er særligt sårbare overfor økonomiske udfordringer.

Qred bank

Qred Bank er en alternativ låneudbyder, der på trods af at have en banklicens ikke er underlagt lige så stramme retningslinjer og krav som de traditionelle banker. Det betyder, at der generelt er en større omkostning ved at optage et lån. Til gengæld er ansøgningsprocessen kort, hvilket kan være afgørende for om en virksomhed kan tage imod nye kunder, øge sin omsætning eller måske bare få lov til at eksistere.

Qreds kundeservice er specialiseret i lån til små- og mellemstore virksomheder, hvilket betyder at vi kan møde vores ansøgere og kunder med en helt anden forståelse og vejledning.

Kort sagt kan et lån hos Qred Bank være en afgørende faktor for en virksomheds eksistens.

Hvis du ønsker at vide mere, kan du læse vores FAQ.

Mangler du penge til cashflow eller højsæsonen, kan du ansøge i dag og have pengene allerede i morgen.

Hvis du stadig overvejer, om et lån er den rigtige løsning for dig, er du velkommen til at kontakte os på support@qred.dk eller 89 87 10 06.

Heading