Finansloven 2022

Finansloven 2022

Sanne Holmvang

Marketing Manager, Danmark
2/2/2022
2
minutter

I december faldt finansloven for 2022 på plads, og nu starter de sidste forhandlinger den lægger op til. Igen i år er det ikke en erhvervsvenlig finanslov der er blevet vedtaget. 


Det er S-regeringen, SF, Radikale Venstre, Kristendemokraterne, Enhedslisten og Alternativet der er blevet enige. Her tager vi udgangspunkt i nogle enkelte hovedpunkter. 


Grøn skattereform

Foruden ovennævnte partier er Venstre også gået med i en bred aftale om en grøn skattereform. Enhedslisten og Dansk Folkeparti har meldt sig ud af aftalen. 

Der er her i starten af 2022 blevet nedsat en ekspert gruppe der skal komme med et forslag til hvordan en sådan aftale skal strikkes sammen. Gruppen skal præsentere sit arbejde senest til efteråret. 

Formålet er at komme frem til en fælles CO2-afgift, som de alle er enige om er nødvendigt såfremt de vil nå målsætningen om 70% reduktion i 2030. Reformen består derfor i to dele, og den første skydes i gang fra 2023 hvor afgiften for fossilt brændstof vil stige (gælder dog ikke for erhverv som bl.a. gartneri og landmænd før 2025). Også aftale om at styrke investeringer i grønne teknologier er indgået. Her kan virksomheder i 2022 få del i en række tilskudsmidler for samlet 700 millioner og øgede afskrivninger inden afgiften stiger. 


Digitalt og grønt erhvervsliv 

Det menes ikke at de danske små og mellemstore virksomheder investere tilstrækkeligt i digitale løsninger. Dette kommer sig af at de investere mindre end landets store virksomheder, samtidig innovere de mindre end små og mellemstore virksomheder i nabolandene. Der er derfor i finansloven afsat samlet 119,8 millioner kr. i perioden 2022-2025 til den digitale omstilling, igennem ordningen SMV:digital. 

Ligeledes er der afsat 54,7 millioner kr. til at standardisere virksomheders ESK-data og udvikling af klimakompasset. Klimakompasset skal gøre det lettere for virksomheder at arbejde med det klimaaftryk de efterlader. 

Det hele er en del af MinVirksomhed, som samlet skal være med til at lette administrationsbyrden for alle virksomheder. 


BoligJobordning

Fra 1. april 2022 vil håndværkerfradraget i BoligJobordningen bortfalde. Dette skyldes den manglende arbejdskraft inden for byggebranchen. Servicefradraget vil blive, husejer kan dermed fortsat få fradrag for hjælp med rengøring, havearbejde og børnepasning. Men håndværker vil falde udenfor. 

Der er forventninger om at det vil indbringe 260 millioner kr. til skattekassen i skatter og afgifter for resten af 2022 og 370 millioner kr. i 2023


Læs hele finansloven her


Related posts

🇸🇪 Sverige
🇳🇱 Nederland
🇫🇮 Suomi
🇩🇰 Danmark
🇳🇴 Norge
🇧🇷 Brazil