Skab en god hjemmeside
.png)

Ved opstart af en virksomhed er der mange der synes det er nemmest at starte med en online virksomhed, men pas på med at snyde dig selv. Selvom du starter ud med en webshop eller en hjemmeside ligger der typisk meget arbejde bag før den fungere helt optimalt for dig og dine kunder.
Det første møde
Din start side på din hjemmeside er i høj grad lige så vigtig som det første møde med din kunde i en butik.
Det er førstehåndsindtrykket og det skabes kun en gang. Det er derfor vigtigt at kunden føler sig modtaget og vejledt. Såfremt din bruger eller kunde føler sig modtaget er det lettere at få kunden til at klikke rundt på din side. Ved at have dit vigtigste budskab til at stå tydeligt frem, samtidig med at kunden møder noget spændende og inspirerende men samtidig overskueligt vinder du værdifuld tid, så ledes at de begynder at kigge rundt på din side.
Når kunden så kigger rundt er det vigtigt de ikke bliver væk fra det vigtigste. Tænk over at have en gennemskuelig meny som let leder kunden rundt på din side.
Husk din bruger
Brugervenligheden bliver hurtig essensen af en god hjemmeside, da kunden selv skal kunne finde rundt, og finde de informationer de har brug for. En gammel tommelfingerregel lyder at det kunden søger ikke må være mere end 3 klik væk. Skal kunden lede helt vildt efter informationen taber du hurtig kunden, og risikere at miste dit salg.
Hertil er det også vigtigt at huske at det er forskelligt hvordan dine kunder tilgår din hjemmeside, om det er via mobil, tablet eller computer. Sørg derfor at din hjemme er et reponsiv webdesign, på den måde tilpasser hjemmesiden sig selv til den enhed kunden bruger. Ved et responsive design tilpasser billeder og tekst sig, bliver lidt størrer på telefonen eller bliver sat anderledes op.
Gør det nemt
I dag er det mere og mere almindeligt at man samler section efter section ned af, som kunden bare scroller ned over. Dette er der kommet væsentlig mere af efter at vi bruger mere tid på smartphones og tablets.
For at øge brugervenligheden når man kigger ned over, er det vigtigt at have en blanding af tekst, billeder/grafik og luft.
Når du placere dine billeder, grafik og så lignende gør du det nemmere at ramme din målgruppe. Det er derfor også vigtigt at tænke over at dit sprog skal passe til dine billeder og særligt til din målgruppe.
Dit valg af billeder og afstemningen til din målgruppe vil også få din hjemmeside til at fremstå mere professionel, samt lettere at læse.
Når du skal formidle din tekst skal du prøve at sætte dig ind i læserens sted, hvad vil din kunde gerne vide, og hvad skal kunden få ud af det.
Husk også at særligt google kigger dybt ind i din hjemmeside. Jo mere relevant din tekst og dit indhold er, jo bedre rangere du også på Google. Såfremt Googles bruger finder deres svar på din hjemmeside, vil Google markere den som relevant og opdateret og derfor lægge den højere end måske nogle af dine konkurrenter.
God arbejdslyst med opsætningen
//Teamet hos Qred