Beskyt din virksomhed mod kreditbedrageri

Beskyt din virksomhed mod kreditbedrageri

Sille Larsen

Marketing Lead Danmark
Qred
26/1/2024
3
minutter

Det seneste afsnit af DR’s dokumentarserie Kontant, Svindel på kredit, viser, hvordan ejeren af en mindre virksomhed er havnet i et inferno af regninger, rykkere og trusler, som resultat af kreditbedrageri i virksomhedens navn. Vi deler en række tips til, hvordan du som virksomhedsejer kan undgå at havne i samme situation. 

 Svindel på kredit, Kontant

I Kontant afsnittet, Svindel på kredit, besøger Jacob Kragelund virksomhedsejeren, Thomas, der er så uheldig at få kontakt til, Casper, fra Vestsjælland, som er interesseret i at købe virksomhedens CVR-nummer. Før købet underskrives, lander dog utallige regninger, rykkere og trusler om RKI, for ubetalte leveringer af varer på mere end en halv million kroner hos Thomas. Bestillinger som han ikke har foretaget. Det viser sig at Casper er begyndt at købe stort ind i virksomhedens navn og på kredit, og uden at betale. 

Med køb i virksomhedens CVR-nummer, er det Thomas, der havner i klemme, eftersom det er hans navn som står som den officielle ejer. Desværre er Thomas ikke den første som er blevet udsat for den slags svindel. Og han bliver formentlig heller ikke den sidste. 

Hvad er kreditbedrageri?

Kreditbedrageri er typisk når svindlere uden tilladelse bruger en persons eller en  virksomheds oplysninger til at foretage køb, oprette konti eller tage lån. Det kan være køb af varer og ydelser, som sidenhen aldrig bliver betalt eller forudbetalte varer eller ydelser som så aldrig leveres. 

Konsekvenserne af kreditbedrageri kan være betalingsanmærkninger, dårlig kreditstatus og de konsekvenser som følger af disse. 

Det er ikke bedrageri, hvis man får leveret en vare eller ydelse, som man senere ikke er i stand til at betale for. Den afgørende faktor er, om man bevidst har vildledt den anden part og der har været en intention om at bedrage. 

Svindler-hacks 

  • Svindlerne ved godt, at store kreditter kan udløse en nærmere undersøgelse. Derfor kan de i stedet forsøge sig med en begrænset kredit. 
  • Svindlerne kan eje flere virksomheder, som bruges til at foretage mindre køb ved samme leverandør. 
  • Svindlerne kan have undersøgt på forhånd, hvad en leverandør vurderer som en stor kredit, for at sikre sig at de anmoder om kredit lige under grænsen, der ellers vil udløse en nærmere undersøgelse. 
  • Svindlerne er ofte aktive i ferieperioder, hvor kreditvurderingen udføres af andre end de fastansatte. 
  • Svindlerne kan presse processen ved et køb ved at kræve straks levering. 

Hvordan forebygger jeg kreditbedrageri?

Der findes måder, hvorpå du kan forebygge svindel i din virksomhed. For eksempel kan du kræve hel eller delvis forudbetaling fra nye kunder. Forhåbentlig vil det skræmme svindlere væk. Du bør desuden oprette en adgangskode på Virks hjemmeside, så kun personer med adgang til adgangskoden, har mulighed for at rette i virksomhedens oplysninger. 

Vi har samlet nogle af Virksomhedsguidens råd til at forebygge kreditbedrageri: 

Tjek køberen i CVR

Sørg for at de oplysninger, som køberen oplyser stemmer overens med de oplysninger, der står i CVR. Det tager under et minut, og afslører, hvis køberen forsøger at sløre sin identitet eller udgiver sig for at være en anden. 

Er der registreret hyppige skift i ledelsen eller i virksomhedens adresse, kan det være et tegn på at virksomheden forsøger at sløre, hvem der er ansvarlig for virksomhedens drift og dermed også betalinger til leverandører. 

Har ledelsen haft relationer til konkursramte virksomheder, bør du udvise forsigtighed med at give kredit. 

Vær opmærksom på leveringsadressen

Tænk på, om de solgte varer ser ud til at passe til adressen som de leveres på. For eksempel, hvis du leverer store paller eller industrimaskiner til en privat husstand, hvor der ikke er tegn på at der drives en virksomhed. Leveringer til kontorhoteller kan også være et faresignal, som du bør være opmærksom på. 

Tjek køberens regnskab

Vær opmærksom på at regnskaberne kan være fiktive og dermed ikke giver et reelt billede af virksomhedens drift. Det kan for eksempel være:

  • Urealistisk stigning i omsætning
  • Høj omsætning, men ingen ansatte
  • Stor gæld, men ingen renteudgifter
  • Mange tilgodehavender, men ingen renteindtægter

Du kan læse mere om kreditbedrageri på Virksomhedsguidens hjemmeside  her

Se afsnittet, Svindel på kredit, på dr.dk.

Related posts